Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Bring naturen ind i hjemmet med vild eg.

Sascha og Simon har valgt vores vild eg træsort i Plus 1 til både køkkenet, entréen og badeværelserne. Sammen med en Quooker og en stålbordplade er de endt med drømmekøkkenet, som hænger sammen designmæssigt med resten af hjemmet.

Vild natur både ude og inde.

For tre år siden besluttede Sascha og Simon at bygge et træhus omgivet af skov og smuk natur. De ville bringe denne natur ind i deres hjem og begyndte derfor at undersøge mulighederne for at integrere den i deres drømmehjem. De havde mange overvejelser og kiggede på forskellige køkkenfirmaer, men faldt over vores snedkerkasse, som de valgte at bestille, for at se vores farver, fronter og træsorter og hvordan materialerne ville passe ind i deres hjem. Skulle de vælge en grøn linoleumsfarve, der matchede den omkringliggende natur, eller gå efter det naturlige trælook med lodrette åretegninger, der harmonerede med de høje træer udenfor?

En rød tråd i hele hjemmet.

De besøgte også venner, der havde fået et Form Plus Køkken, for at få en fornemmelse af det hele, da det naturligvis var en stor beslutning at købe et køkken. Efter besøget bookede de et møde med vores indretningskonsulent Nadja, som lavede en 3D-tegning, så de kunne se, hvordan deres køkken ville se ud. De valgte egetræslooket og blev forelskede i den vilde eg. For at skabe en rød tråd i hjemmet valgte de også at få et entremøbel og to badeværelsesmøbler i den vilde eg, så alt passede sammen.

Det vigtigste for Sascha og Simon var, at køkkenet skulle være både funktionelt og æstetisk. Med tre drenge i huset var det vigtigt, at køkkenet kunne tåle lidt af hvert. Derfor var vores lakerede låger et perfekt match, da de er nemme at vedligeholde og meget holdbare. Køkkenet skulle også passe til deres træhus og deres naturfyldte grund, hvilket gjorde den vilde eg til det ideelle valg.

Når man spørger dem, hvad de er mest glade for ved deres nye køkken, er viktualier rummet, som er gemt bag et af højskabene, det, som de er gladest for, sammen med deres kaffe niche og ikke mindst Quookeren, som kan lave danskvand. Det hele er både funktionelt og æstetisk, og passer perfekt til deres hverdag.