Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Mix og match IKEA-fronter med Form Plus fronter

Jesper og hans familie har valgt at mixe sorte IKEA-fronter med Form Plus fronter i røgbejdset eg. Det er en genial måde at opgradere sit IKEA-køkken ved at tilføje lækre snedkerfronter fra os.

Et køkken med plads til hele familien

Som mange andre, stod Jesper og hans familie over for en renovering af deres køkken. De havde fået anbefalet et andet køkkenfirma af nogle venner, men det viste sig at være alt for dyrt efter deres mening. Derfor besluttede de sig for at lede videre og besøgte vores showroom i København, hvor de efterfølgende kontaktede vores indretningskonsulent, Ole. Han arrangerede et møde, hvor alle deres ideer og ønsker blev gennemgået, og de fik tilbudt en skræddersyet løsning ud fra alle deres ønsker, hvilket gjorde hele projektet mere trygt. Et køkken bygget på IKEAs korpus, mixet med fronter fra både IKEA og Form Plus.

Personlig rådgivning gennem hele processen

Når man investerer i et produkt af denne størrelsesorden, er det naturligt at have sine bekymringer, hvilket familien også havde, men med Oles hjælp og vejledning, blev bekymringerne mindre og gjorde, at de turde kaste sig ud i at købe drømmekøkkenet hos os.

Det, der også gjorde udfaldet for at Jesper og familien købte køkkenet hos os var prisen, da den var mere medgørlig, og parret faldt pladask for det design, Ole havde skabt til dem. I dag er familien utrolig glad for deres nye køkken og visionerne om at gøre køkkenet til en mere integreret del af underetagen ved at fjerne en bærende væg, er lykkedes helt perfekt.